| |
I gårdbutikken på Naturbruget Vasen kan du i sommermånederne finde sæsonens friske råvarer – lige høstet fra Vasens egne marker.
Nyopgravede kartofler i mange forskellige sorter hver med sin helt egen smag. Du kan vælge at købe kartoflerne optagede i poser, eller du kan få oplevelsen af selv at gå i marken og fylde kartoffelspanden – tag børnene med, de vil elske det.
På hylderne frister farvestrålende grøntsager som grønne asparges, gule og røde sommerløg, spidskål, hvide og grønne blomkål, salater, ærter, hvide, gule og orange gulerødder, broccoli, hvidløg, gule, lilla og bolchestribede rødbeder, friske krydderurter og andre specialiteter.
|
|

|
|
| |
Sæsonens sunde råvarer handler dog også om at erkende naturen som samarbejdspartner, og at hver slags grønsag har sin egen modnings- og høsttid. Så vi kan ikke love, at vi hver dag har alle grønsager på hylderne.
Til gengæld kan vi love, at det altid er friske råvarer, der dufter, smager og har et optimalt indhold af de nærende stoffer, der er så vigtige for menneskets trivsel og sundhed.
|
|
 |
|