
Vasen
Jordbær
Du kan købe helt nyplukkede jordbær i gårdbutikken
og i torveteltet, eller du kan få fornøjelsen at selv at gå i marken og plukke dem. I gårdbutikken får du bakker
og vejledning til høsten.
Jordbærsæsonen på Vasen starter omkring
midten af juni og strækker sig til ind i
august, dog kan der være
store udsving de
forskellige år, afhængig af vejrforholdene.
På Vasen dyrkes mange forskellige slags
jordbær, alle med smagen som den vigtigste forudsætning.
Vores hovedsorter er:
Honeoye - tidlig, store flotte bær, smagen
er syrlig
Korona - middeltidlig, ret store, mørkerøde
bær, meget sød smag
Polka - middeltidlig, ikke så store bær, kraftig fin smag
Florence – middel til sen, store gennemfarvede bær, fin sød smag
Pandora - sen, flotte bær med mild smag.
Jordbær er meget sarte og skal behandles med den største omhu. Jordbær bør altid skylles med stilken på, da
der ellers kommer vand ind i bærret, hvilket påvirker smagen.
Når bærrene plukkes, er de fuldmodne, og for at forlænge holdbarheden bør de opbevares køligt – ved ca. 5 grader – gerne i
køleskabet. Til gengæld er det vigtigt at tage jordbærrene ud af køleskabet nogle timer inden servering. Solmodne
jordbær smager bedst, når de er varme.
|