| |
Hemmeligheden bag god mad er heldigvis meget enkel – det handler mest om to ting – sæson og råvarer.
Hver sæson har sit eget køkken. På Naturbruget Vasen har vi gennem mere end 20 år specialiseret os i at lave kvalitetsråvarer til sommerkøkkenet. Nye kartofler, salater, bær og farvestrålende grønsager hører til den lyse tid og passer perfekt til let og enkel sommermad.
Vores sandjord og det barske klima i Vendsyssel betyder langsommere modning i afgrøderne, hvilket giver optimal smag og næringsindhold i råvarerne.
|
|

|
|
| |
Og så handler kvalitet indenfor bær og grønt først og fremmest om friskhed. Har du først smagt nyopgravede kartofler, sprøde kål- og salathoveder, nye duftende gulerødder, smagfulde jordbær og nyplukkede sprøde ærter – så ved du, hvad kvalitet er.
Alle Vasens råvarer høstes tidligt om morgenen og sælges samme dag i gårdbutikken – eller du kan få oplevelsen af at gå i marken og selv fylde jordbærbakken og kartoffelspanden.
|
|
|
|